Jonas Liveröd

Et kunstnerisk samarbejde

Den svenske kunstner Jonas Liveröd bor og arbejder i Malmö. Hans kunstneriske virke spænder bredt, og ligger ofte i et dialogfelt mellem moderne kunst og kultur. Liveröd arbejder samtidig som kurator og konceptskaber i forskellige konstellationer indenfor både arkitektur, design og musik.

Liveröd er aktiv på den internationale kunstscene med galleriudstillinger og projekter i det meste af Europa. I denne kontekst udgør skulptur, installation og tegning kernen i hans arbejde.

Re-public har igennem en årrække haft et fast samarbejde med Jonas Liveröd, der har resulteret i en række publikationer, kunstbøger og udstillinger, skabt i et kunstnerisk fælleskab. Med frie hænder til at agere både kurator, redaktør og art director, har vores design givet ny form til Liveröds arbejde – og har igennem sin nyfortolkning skabt nye kunstværker i sig selv.

Det seneste produkt er Permanent Daylight – en hybrid mellem en bog, en avis og et magasin, der præsenterer læseren for et udvalg af Liveröds originale værker, sammenstillet med researchmateriale, inspirationskilder, referencer, noter, anekdoter og interviews og andet stof, der udgør strukturen i Liveröds multifacetterede univers.

Permanent Daylight er blevet hædret med priserne Gold- og Special Circle ved Creative Circle Awards, udnævnt til Best of the Best ved Red Dot Design Award, og har modtaget priser ved German Design Award, Kolla! og Design S.

Permanent Daylight, 2013.

Permanent Daylight, 2013.

Permanent Daylight, 2013.

The Violence, 2008.

The Violence, 2008.

The Violence, 2008.

Idiodysées, 2010.

Idiodysées, 2010.

Forrige case
DenSorteSkole_Lektion3_Casefoto4
Den Sorte Skole
Kompromisløs konsekvens