PKA

En farverig revitalisering

PKA er et af Danmarks største pensionsselskaber med mere end 275.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er kvinder i sundheds- og socialsektoren. PKA arbejder for en økonomisk sikker fremtid for sine medlemmer og deres familier, og investerer på deres vegne for mere end 250 mia. kr.

PKA har altid prioriteret tæt dialog og kontakt til sine medlemmer – og i takt med den digitale udvikling er der opstået nyt behov for en mere åben, aktiv og synlig måde at kommunikere på. Sideløbende med implementering af en ny kommunikationsstrategi, har vi hjulpet PKA med at revitalisere organisationens visuelle identitet.

Med udgangspunkt i det eksisterende logo, har vi justeret og optimeret alle aspekter af PKAs visuelle identitet til et enklere, klarere og mere tidssvarende udtryk. Det nye PKA er dynamisk og farverigt – men samtidig professionelt og troværdigt. Et væsentligt tiltag er en mere aktiv og struktureret brug af film og motion graphics, samt et detaljeret art direction koncept for brandbilleder.

Retningslinjerne for det nye design er defineret i en online designmanual, der er let håndterbar og tilgængelig for alle, der arbejder med PKAs visuelle kommunikation.

Forrige case
Nord_Centro_32-640x480_03
Nord Centro
Stilfusion i Mexico City