Nyheder

Nye projekter, samarbejder, kunder og ansigter. Her er det seneste.

Nyt navn og logo til Danmarks største idrætshal

16 januar 2017 – Den tidligere Club Danmark Hallen i Valby Idrætspark genåbner under det nye navn Hafnia-Hallen. Vi ser frem til åbningen i Maj 2017 og til at kunne vise den fuldt implementerede designløsning.

Noch einmal

23 november 2016 – Re-public er endnu engang blevet hædret ved German Design Awards. I år er det vores arbejde med det dansk/mexicanske møbelbrand Nord Centro, der har modtaget udmærkelsen ‘Special Mention’.

På udstilling

10 november 2016 – Permanent Daylight og The Violence er udvalgt til den aktuelle udstilling Artists’ Books på Lunds Konsthall i Sverige.

letterpress

At lære er at leve

3 oktober 2016 – I denne uge har vi holdt en workshop i letterpress printing, hvor alle tryksager sættes med typer af bly eller træ og trykkes enkeltvis, én farve af gangen på håndbetjente maskiner.

Typografi på Hyper Island

13 september 2016 – Romeo har været out-of-office i dag for at afholde workshop om typografi på Hyper Island i Karlskrona.

Mexico kalder …

25 august 2016 – I tæt samarbejde med Nord Centro Brand Development har vi udviklet nyt navn, brandkoncept, visuel identitet og digital platform til den mexicanske investeringsbank RIóN.

Internationalt brandbureau

25 august 2016 – Vores tætte allierede Nord Centro Brand Development er netop gået i luften med ny identitet og digital platform.

Stor hæder til Helene Moltke-Leth

24 august 2016 – Vi har designet titelsekvens og plakat til Helene Moltke-Leths prisvindende kortfilm Running Through Life.

Friskhakket

20 august 2016 – Vi har designet en visuel identitet til TATAR™ — et nystartet og nyskabende madkoncept, der ser på tatar som form for tilberedning, fremfor bare en enkeltstående ret.