Nyhedsoversigt

Visuel identitet til Frie Grønne – Danmarks klimaansvarlige og antiracistiske parti

8 September 2020

Frie Grønne er et nyt progressivt politisk parti, sat i verden for at udfordre status quo og kæmpe for en ansvarlig klimapolitik, antiracisme, ligestilling, diversitet og mangfoldighed. Bag partiet står erfarne politikere og folketingsmedlemmer sammen med unge engagerede aktivister – alle med en fælles forståelse for behovet for en ny retning, og en vilje til at skabe reel forandring.

Vi har hjulpet Frie Grønne med at definere deres visuelle udtryk. Med afsæt i de politiske visioner og værdier, har vi udviklet en visuel identitet, der understøtter partiets rebelske standpunkt, deres kompromisløse tilgang og det globale udsyn. Resultatet er et design, der er enkelt og upoleret, bevidst ukonventionelt i det politiske landskab – og internationalt orienteret per default.

Vi ser frem til at præsentere den fulde løsning, når designet er yderligere implementeret.

Skal vi mødes?

Ring 70 20 98 90

Eller skriv til info@re-public.com